Hop til hovedindholdet

SIMAC Training/MTSD logo

§6 - Passagersikkerhed og stabilitet (Online)


Dato og tid

Mandag d. 10. juni 2024 kl. 10:00 til tirsdag d. 11. juni 2024 kl. 15:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 3. juni 2024 kl. 09:30

Sted

Online kursus/course, Online, 5700 Svendborg Online kursus/course
Online
5700 Svendborg

§6 - Passagersikkerhed og stabilitet (Online)


Arrangementsbeskrivelse

Formål og kursusindhold:

Gennem kurset “§6- Passagersikkerhed, last-sikkerhed og skrogintegritet” får kursisten viden om stabilitet i forhold til passagersikkerhed, lastsikkerhed og skrogintegritet. Kurset giver kursisten de færdigheder, som er i overensstemmelse med de pligter og det ansvar, vedkommende har om bord i forbindelse med beregninger af stabilitet, trim, kraftpåvirkninger og sikring af last, herunder farligt gods.

Kurset omfatter følgende emner:

  • Beregning af stabilitet, trim og kraftpåvirkning
  • Virkning af ændring af ballast og brændstof
  • Kontrol af stabilitet, lækstabilitet, havarikontrol- og overlevelsesplaner
  • Belastning på dæk
  • Gennemgang af indholdet i aktuelle trim- og stabilitetsbøger
  • Sikring af last, herunder farligt gods.

Adgangskrav/målgruppe:

Kurset henvender sig til seniorofficerer og andre, der har umiddelbart ansvar for indskibning og udskibning af passagerer på passagerskibe samt for losning, lastning eller sikring af lasten, eller for lukning af åbninger i skroget om bord på ro-ro-passagerskibe.

Bemærkninger/Noter:

Kurset opfylder uddannelseskravet i henhold til §6 i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse 391 af 22. april 2014 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe.

Med dokumentation for gennemført kursus kan danske rederier, der anvender skibe til passagersejlads, udstede kvalifikationsbevis efter oplæring i skibsspecifikke elementer.

Beviset er en forudsætning for tiltrædelse af tjeneste på passagerskibe og ro-ro-passagerskibe.

I det omfang det er muligt, kan kursisten få opgaver i eget skibs trim- og stabilitetsbog. Dette forudsætter, at den sendes i elektronisk form til SIMAC Training senest en uge før kursets start.

Kurset afholdes som udgangspunkt på dansk.

Tekniske krav i forbindelse med afvikling af kurser online hos SIMAC 

  • Computer eller Tablet, med min. 12” skærm, for dialog, læsning og løsning af opgaver. 
  • SIMAC anbefaler at der anvendes 2 skærme hvis det er muligt (den ene kan være tablet eller telefon), således at en skærm kan anvendes til læsning etc. og den anden anvendes til kommunikation med underviseren og medkursister. 
  • Tastatur og Mus skal være til rådighed under hele kurset. 
  • Web-kamera, højtaler og mikrofon skal kunne anvendes under hele kurset. 
  • SIMAC anbefaler at der anvendes høretelefoner med indbygget mikrofon, for bedste lyd og tale. 
  • Anvend altid nyeste opdaterede operativ system på PC’en 
  • Anvend altid nyeste opdaterede browser, uanset om det er Firefox, IOS, etc. 
  • Der skal være adgang til en bredbåndsforbindelse. 

 SIMAC anvender primært Microsoft Teams til kommunikation via online kurser. 

Microsofts krav til anvendelse af Teams kan findes på følgende link: https://docs.microsoft.com/en-us/microsoftteams/hardware-requirements-for-the-teams-app 

SIMAC Training udsteder kun elektroniske beviser via IDSURE.io hvor det kræves at du verificere din profil og derefter kan udskrive dit certifikat.
Kursuspris: DKK 2145,- eks moms.

Samlerabat §6+5+7: 15% fratrækkes ved fakturering

Kontaktinformation til arrangør

SIMAC Training/MTSD
Tlf: +45 7221 5560
training@simac.dk

Kontaktinformation til arrangør

SIMAC Training/MTSD
Tlf: +45 7221 5560
training@simac.dk