§7 Tilrettelæggelse og afvikling af båd- og brandøvelser (fysisk)
Formål og kursusindhold:
Kurset “§7 Tilrettelæggelse og afvikling af båd- og brandøvelser” lærer kursisten at tilrettelægge og afvikle maritime båd- og brandøvelser i relation til brandslukning, evakuering og redningsmidler.
Kurset giver vedkommende en bred viden om nationale og internationale krav til skibsorganisationen i katastrofesituationer, samt inspiration til hensigtsmæssig adfærd i hverdagen til søs.
Efter kurset vil kursisten have kompetencer og forståelse for principperne og praksis, i forhold til at tilrettelægge båd- og brandøvelser. Med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer, samt erfaringer fra tidligere skibsulykker, vil vedkommende kunne identificere nøgle- og problemområder, og have viden om at tilrettelægge en velfungerende skibsorganisation, til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer.
Kurset består af en række teoretiske indlæg som suppleres med praktiske samarbejdsøvelser i grupper. Øvelserne bliver tilrettelagt med udgangspunkt i deltagernes daglige arbejdsliv og indeholder en høj grad af hands-on øvelser og deltagerinvolvering, for eksempel gennem rollespil af realistiske krisesituationer.
Kurset omfatter bl.a. følgende emner:
– Regelsæt, definitioner og koncepter
– Livsreddende forberedelse og planlægning
– Ledelse af passagerer til redningsstationer m.m.
– Kommunikation i krise- og katastrofesituationer
Adgangskrav/målgruppe:
Kurserne henvender sig til officerer, ledende cateringpersonale og andet personale, der ifølge skibets ruller har ansvar i forbindelse med sikkerhed for skib og passagerer.
Varighed: 1 dag
Bemærkninger/Noter:
Kurserne opfylder uddannelseskravet iht. §7 i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse 391 af 22. april 2014 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe.
Under tilstedeværelseskurset serveres frokost og kaffe i kantinen.
Efter kurset udstedet certifikatet elektronisk via IDSURE.IO. Man skal oprette og verificere sin konto INDEN kursusstart med den samme mail som man er tilmeldt kurset på.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 20. marts 2026 kl. 08:30 til 15:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 13. marts 2026 kl. 08:00
Sted
SIMAC
Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Arrangør
SIMAC Training/MTSD
Tlf. +45 7221 5560
training@simac.dk
Indlæser